Spørgsmål og svar

Hvad er succesraten for chokbølgebehandling?

Dokumenterede resultater samlet fra hele verden viser en succesrate på 80-95% ved kroniske tilstande, som ikke er blevet helbredt ved en række andre typer behandling.


Hvad er fordelene ved chokbølgeterapi?

Chokbølgebehandling sker uafhængigt af medikamenter. Behandlingen stimulerer effektivt kroppens selvreparerende evner. Det er almindeligt at opleve en umiddelbar smertelindring og dermed forbedret bevægelse. Bivirkninger er minimale.


Hvor længe varer hver behandling?

Hver behandling tager ca. 5-10 minutter hvori der afgives ca. 4.000 chokbølger pr. behandling.


Er selve chokbølgebehandlingen smertefuld?

Ja det kan være temmelig smertefuld, men langt de fleste kan klare de fem intense minutter.


Vil jeg have smerter efter behandlingen?

Umiddelbart efter behandlingen vil du normalt opleve reducerede eller ingen smerter.

I dagene efter en behandling vil den kendte smerte måske komme tilbage, men fra behandling til behandling, vil den med stor sandsynlighed forsvinde helt.


Hvad skal jeg gøre hvis jeg har smerter efter behandlingen?

Behandlingen stimulerer og accelererer kroppens egne reparationsprocesser, så kroppen arbejder på at hele skaden, dog ser man sjældent smerter efter behandlingen. Skulle dette ske, kan man efter behov typisk nøjes med almindelige smertelindrende håndkøbsmedikamenter. Brug ikke anti-inflammatoriske medikamenter eller nedkøling med is. Dette vil hindre kroppen i at reparere sig selv.


Hvordan skal jeg forholde mig hvis jeg er smertefri efter chokbølgebehandlingen?

Selv om man oplever at smerten er væk, arbejder kroppen på højtryk for at hele skaden.

Vi anbefaler at man indtil 48 timer efter hver behandling, ikke laver intensiv aktivitet som belaster det plagede område. Efter 48 timer kan man lave aktivitet så længe det ikke giver smerter.


Hvad nu hvis chokbølgebehandlingen ikke fungerer for mig?

Selv om der normalt er exceptionel god respons på behandlingen i løbet af kort tid, kan det i nogle tilfælde tage flere måneder før man opnår den maksimale effekt. Hvis du efter 2 til 3 måneder stadig ikke kan mærke en markant forbedring, skal du kontakte din læge eller behandler for anden behandling.


Er der bivirkninger ved behandlingen?

Det er meget sjældent at man oplever bivirkninger ved behandlingen, dog vil man kunne opleve lidt rødme på huden omkring det behandlede område.

Som med alt andet behandling, vil man nogle gange opleve en varme i kroppen, det er fordi kroppen arbejder.


Er der kontraindikationer eller forholdsregler som jeg bør tage hensyn til?

JA

Kortison - injektioner skal ikke være givet inden for de sidste 4 – 6 uger før en behandling.

Blødningstendenser og blodkoagulationsforstyrrelser med tilhørende medicinering.

Hjerte- eller cirkulationsforstyrrelser.

Akut inflammation i behandlingsområdet.

Cancer

 

Chockbølge workshop d. 21. januar 2014

FITPartner inviterer til workshop vedrørende chokbølge i samarbejde med fysioterapeut Michael Harbo.

læs mere